De tre ord beskriver, hvem jeg er. Som ung var jeg glødende tilhænger af frihandel for at skabe fred og fremgang. Jeg cyklede rundt på en ladcykel og solgte varer fra verdens fattige lande. Jeg skrev min hovedopgave og Ph.D. afhandling om international handel.
Det er det, jeg igen laver i dag. Sammen med min kone, Karin Friis Bach, har jeg startet virksomheden warfair, der handler med kvalitetsvarer fra lande ramt af konflikt. Det gør vi, fordi handel er en værdig måde til at skabe indkomst, arbejdspladser og fred. Det giver for mig mening og indhold.
Mit første job var dog som landbrugselev på Svinningegården, hvor vi havde 90 malkekøer og drev ca. 300 hektar. Der lærte jeg at komme tidligt op om morgenen, når vi skulle malke kl. 4:30. Senere blev jeg agronom og i dag driver jeg et økologisk fritidslandbrug på 48 hektar sammen med min familie.
Vi har – som stort set alle mine forfædre fra det nordjyske – lidt køer, et par heste, høns og jagthunden Mynte. Landbruget er både mit fitnesscenter, min bar og min biograf. Det er der, jeg henter energi og glæde. Vi har plantet 10 hektar med blandet løvskov, fået genskabt flere søer, har lavet biodiversitetsmarker og et storkepar kvitterede endda ved at komme forbi.
Og så er jeg radikal. Jeg startede ellers i Venstres Ungdom, men i 2. g. i gymnasiet læste jeg bogen “Oprør fra Midten”. Den gjorde et stort indtryk på mig. Tankerne om hvordan man kunne lave verden om og lave den bedre ved at engagere sig – lokalt og globalt.
Siden da har jeg været radikal. Jeg har siddet i alt fra lokalbestyrelsen til hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Jeg har været medlem af Egedal kommunalbestyrelse, suppleant i Regionsrådet (hvor min kone Karin Friis Bach i dag sidder) og medlem af Folketinget. Og det var også det politiske engagement der førte mig til FN, hvor jeg i tre år var under-general-sekretær og leder af FNs økonomiske kommission for Europa i Geneve.
I dag er jeg tilbage. Jeg er glad for min virksomhed og mine køer. Men jeg er klar til at tage endnu en tørn i Folketinget.
