Købmand - Landmand - Venstremand

De tre ord beskriver, hvem jeg er. Som ung var jeg stærk tilhænger af handel for at skabe fred og fremgang - den idé som EU også er bygget på. Jeg cyklede rundt på en ladcykel og solgte varer fra verdens fattige lande. Jeg skrev min hovedopgave og Ph.D. afhandling om international handel. 

Det er det, jeg igen laver i dag. Sammen med min kone, Karin Friis Bach, har jeg startet virksomheden warfair, der handler med kvalitetsvarer fra lande ramt af konflikt. Det gør vi, fordi handel er en værdig måde til at skabe indkomst, arbejdspladser og fred. Det giver for mig mening og indhold.

Mit første job var som landbrugselev på Svinningegården, hvor vi havde 90 malkekøer og drev ca. 300 hektar. Der lærte jeg at komme tidligt op om morgenen, når vi skulle malke kl. 4:30. Senere blev jeg agronom og lektor, og i dag driver vi et økologisk fritidslandbrug på 48 hektar sammen med min familie.

Vi har – som stort set alle mine forfædre fra det jyske – lidt køer, et par heste, høns og jagthunden Chili. Landbruget er både mit fitnesscenter, min bar og min biograf. Det er der, jeg henter energi og glæde. Vi har plantet 10 hektar med blandet løvskov, og er ved at plante 5 hektar til. Vi har gravet og genskabt 5 søer, lavet biodiversitetsmarker og et storkepar kvitterede endda ved at komme forbi.

Jeg var i mange år aktiv i Radikale Venstre, men er nu vendt tilbage til Venstre. Jeg er rundet af ’højskolevenstre’. Som barn var min mor og far venstrefolk og min mor var aktiv i lokalbestyrelsen. Min morfar var sognefoged og venstremand, min tipoldefar blev i 1892 valgt til Folketinget i Frederikshavnskredsen. Jeg startede selv mit politiske virke i Venstres Ungdom. 

Det var også det politiske engagement der førte mig til FN, hvor jeg i tre år var under-general-sekretær og leder af FNs økonomiske kommission for Europa i Geneve.

I dag er jeg tilbage. Jeg er glad for min virksomhed og mine køer. Men jeg er klar til at tage endnu en tørn i Venstre og i Folketinget.