Bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 1. marts 2022.

UKRAINE: Jeg har haft det standpunkt, at man skulle skille sport og politik fra hinanden. Men et standpunkt har man, til man får et nyt, og det har jeg fået: Vi kan bruge sporten som våben i kampen for demokrati og menneskerettigheder.

Sommerens store diskussioner har handlet om, hvorvidt vi skal placere OL eller VM i lande som Kina og Qatar. Men det er slet ikke det vigtigste. For i ly af den diskussion har en ny tendens taget fart: Sportsfolk fra hele verden engagerer sig stærkere politisk.

Der kommer stadig flere eksempler.

Den amerikanske NFL-spiller Colin Kaepernick knælede mod racisme tilbage i 2016 og mistede sin kontrakt, men i dag gør tusinder af spillere det samme.

Formel 1-køreren Lewis Hamilton kørte med et regnbuefarvet LGBT+ flag til racerløbet i Saudi Arabien i November.

Speedskateren Nils van der Poel fra Sverige har giver sin ene guldmedalje fra vinter-OL i Beijing til datteren af den fængslede forfatter Gui Minhai for at sætte fokus på menneskerettighederne i Kina.

Tendensen nærmest eksploderet efter Ruslands invasion i Ukraine. Det polske og tjekkiske fodboldlandshold nægter at spille mod Rusland. UEFA har flyttet Champions-League finalen fra Skt. Pedersborg. Dansk Idrætsforbund kræver Rusland udelukket fra al sport… Hurra for dem! Det er en opmuntrende tendens. I takt med at politikere i mange vestlige lande har dukket sig i de svære diskussioner om menneskerettigheder stiller flere og flere sportsfolk sig op.

Jeg tror, det har potentiale til at forandre verden. Meninger og holdninger formes ikke længere i så høj grad af udmeldinger fra præsidenter og premierminister, men i langt højere grad af musikere, forfattere, skuespillere og sportsfolk. De har millioner af følgere på de sociale medier og er blevet vor tids globale meningsdannere. Og de tør i stigende grad tale, hvor andre tier.

Det er den samme tendens, vi har set for virksomheder og virksomhedsledere. I gamle dage forsøgte de at holde sig væk fra politik. I dag ser vi flere og flere med klare holdninger og politiske udmeldinger. Det var i høj grad et stærkt politisk engagement fra internationale virksomheder, der førte til klimaaftalen i Paris. Striber af store virksomheder indfører stærke regler og rettigheder, når det gælder diskrimination, diversitet og ligestilling, og påvirker dermed millioner af kunder og medarbejdere i hele verden – også i Kina, Rusland og Qatar. Både COOP og Salling smidt russiske varer ud af butikkerne. Det er de politiske virksomheder, der får opmærksomheden, gode medarbejdere og flere og flere af kunderne.

Freedom House har beskrevet, hvordan frihedsrettighederne og demokratiet i verden er gået tilbage i 12 år i træk. Og politikere i mange lande, også i Danmark, har tøvet og tvivlet, når det gælder kampen for menneskerettigheder og demokrati og endda indført lovgivning på kanten af de internationale menneskerettigheder.

Nu ser vi, at skuespillere, sportsfolk og virksomhedsledere kaster sig ind i kampen. I en verden der vakler, giver det optimisme. Positive forandringer kommer sjældent oppe fra og udefra, men indefra og nedefra. Jeg håber og tror, de kan få politikerne med. Og jeg håber mest af alt, at de kan bidrage til at stoppe krigen i Ukraine. Med sporten som våben.