| Print version Weblog fra valgkampen i 2005 8. februar 2005. Valgdag: Solen skinner fra en blå himmel. På demokratiet. Den flotteste valgdag man kan tænke sig. Valgkampen er ovre. Det var min første. En af de ting jeg har lært er, at det ikke kun er vigtigt om man kommer i Folketinget. Det er også vigtigt, hvordan man kommer i Folketinget. Vi har haft sjov, samvær og stærke budskaber. Vi har ikke bidraget til øgenavnet "Søndre Slagmark", men har haft et godt samarbejde igennem valgkampen. Det kan vi godt være bekendt. Det er blevet til 16 debatmøder om alt fra hjemmehjælp, skat og sundhed til uddannelse og udviklingsbistand. Vi har lavet været på gaden syv gange med vores fire happenings - heste-og-halmballer, integrations-basket, 1%-til-verden og bryllups-happening. Vi har uddelt omkring 10000 visitkort, 20.000 top-kandidat-flyers, 5000 piecer for kandidater i Søndre Storkreds og en bunke af det centrale materiale. Vi har sat 300 plakater op - og flyttet rundt på dem. Vi har gjort, hvad vi kunne. Mere kan man ikke gøre. Mit kampagnehold og Radikal Ungdom i København har været helt utrolige. Min kampagneleder Hanna Line Berg har været fantastisk. Hele min familie, og ikke mindst min kone Karin, har været ganske enestående. Mange, mange tak!
7. februar 2005. Slutspurt: Det må det siges, at have været. Op kl. 5.30. Ind til sekretariatet. Kl. 7.30 stod vi ved S-togs-stationer. Og i eftermiddag tre debatmøder i træk - Københavns Universitet (HC.Ørsteds parken), KVL og tilsidst inde på Polit-studiet. Fik lavet den sidste valgvideo takket være en kæmpe indsats fra en af mine frivillige. Hjemme kl. 20. Er nu helt flad.
6. februar 2005. Hjerne: I dag fik vi arrangeret plakat-flytning takket været et par energiske aktivister. Tættere på valgstederne. Undersøgelser skulle efter sigende vise at vælgerne stemmer efter "top-of-mind". Det der kommer sidst ind, kommer først ud - som et kryds på stemmesedlen. Håber det virker :-)
5. februar 2005. Bryllupsfest. Det har været store happening dag. Først gentog vi heste-og-halm-balle-happeningen på Sankt Hans Torv. Det blev igen rigtigt hyggeligt og rigtig mange børn fik en ridetur, mens de voksne diskuterede politik.
4. februar 2005. Video: Vi lancerede vores officielle valgvideo. Det blev lidt af et tilløbsstykke på hjemmesiden, men desværre endte serveren med at bryde helt ned i næsten et døgn. Surt. (den er dog oppe igen). Dagen gik ellers med uddeling ved KVL, debatmøde på RUC med Christine Antorini og så deltagelse i fredagsbaren på RUC. Herligt at kunne diskutere politik med en kold fadøl - og med de studerende!
3. februar 2005. Integrations-basket. I dag spillede vi integrations-basket mod Dansk Folkeparti og et hold "Nørrebro-drenge". Det var både sjovt og festligt, med et super-heppe-hold af unge knægte fra indre Nørrebro. Vi ramte stort set alle medier - både elektroniske og aviser. Og endnu bedre. Vi vandt med 8-2 over Dansk Folkeparti. Se mere her.
2. februar 2005. Debat: Man føler sig lidt som et omrejsende cirkus. Vi er stort set de samme kandidater, der følges rundt til de talrige valgmøder. Det foregår i en god tone og er ganske fornøjeligt. Man kan udvikle argumenter og modargumenter fra gang til gang. De barske kampe er vist internt ikke mindst i Venstre og i Socialdemokratiet i Søndre Storkreds. Heldigvis har vi et godt hold og godt samarbejde på det radikale hold.
29. januar 2005. Kontrast: Dagen startede med heste-og-halmballe-happening på Christianhavns torv, hvor ungerne kunne få en ridetur på en af vores shetlandsponier, mens forældrene diskuterede politik. Min familie familie mødte op med surprise-t-shirts, med slogans "Stem på min onkel..." o.s.v (se billederne). Det gav meget opmærksomhed, og med omkring 30 hjælpere fyldte vi godt på pladsen, ved siden af Socialdemokraterne og Venstre der mødte op med en enkelt plakat og et par mand. Derefter gik turen til røgfyldte Toga Vinstue, hvor jeg var gæstebartender sammen med Lone Dybkjær og Klaus Bondam. Og dagen sluttede med deltagelse i Københavnerprisen, hvor vi var ude og forsøge at være hot-med-de hotte. Håber hestelugten var forsvundet! Fra halmballer til D-A-D. Kontrasternes kampagne.
28. januar 2005. Kreativt: 92-gruppen - de danske miljø- og u-landsorganisationer - udsendte en rapport der viste at miljøbistanden ikke var skåret ned med 500 millioner som regeringen har sagt, men med 1,6 milliarder - over tre gange så meget. Det var endnu et eksempel på, at regeringen har blandet alle vores internationale bidrag sammen i en pengekiste, og når man vil vise at bevillingerne går op, så hiver man en pose penge op ad gangen. Problemet er bare, at når man lægger alle poserne sammen så bliver det mere end 100 procent. Det er kreativt. Om det er bogføring kan man diskutere. Brugte meget krudt på medier i forbindelse med sagen. Viser behovet for at vi får etableret den Globale Ramme.
27. januar 2005. Turne: Foredrag på Hillerød handelsskole for 200 handelskoleelever, uddeling af foldere på Rådhuspladsen, valgmøde på Handelshøjskolen om velfærd og uddannelse, kampagnegruppemøde og hjem. Godt. Træt. Godnat.
21. januar 2005. Plakatræs: Aldrig før er så mange radikale plakater blevet sat op så godt og så hurtigt. Der var flere mennesker, biler og stiger end nogensinde før i foreningens historie. Efter tre timer var de oppe. Sådan.
19. januar 2005. Hovedspring: Nu har jeg aldrig prøvet 10 meter vippen. Men tror det føles lige sådan. Siden Anders Fogh Rasmussen satte valget igang har jeg følt mig frit svævende. Det er hektisk men også skægt. Og det er især opmuntrende med de mange, som bakker op og melder sig. Det giver gejst og energi. Vi er nu næsten på plads - med plakater, piecer, pjecer, postkort og visitkort. Klar til at rykke ud for alvor.
2. januar 2005. NYTÅRSTALE: Det var flot og værdigt, at statsministeren brugte nytårstalen på katastrofen, på at mindes ofrene og på at støtte de familier, der har lidt store tab. Katastrofen i Asien er både ufattelig, ubegribelig og uhyggelig. Flodbølgen ramte tilfældigt, uretfærdigt og pludseligt. Og selv om lokalbefolkningen blev aller hårdest ramt – så ramte den både rige og fattige. Turister og tjenere. Høj og lav. Ung og gammel. Børn og voksne uanset hvor de kom fra, og hvem de var. Den ramte hele verden. Det var også flot, at statsministeren ikke - som medierne ellers har haft en tendens til - startede med og fokuserede på de danske ofre, selv om det selvfølgeligt er dem, der påvirker os mest. Dem vi bedst kan forholde os til. Dem vi kender. Dem vi savner. Men statsministeren startede med at mindes alle ofrene. Og mindede os om, at hvert eneste liv er dyrebart. Men det var ærgerligt, at statsministeren ikke brugte talen til at trække de større perspektiver op. Til at fokusere på de udfordringer, vi står overfor i verden – og de visioner, vi som samfund bør have. Katastrofen viser nemlig, hvor sårbare vi er. Hvordan globaliseringen og den stadigt stigende rejselyst og handlelyst har gjort, at katastrofer der rammer i fattige lande også rammer os – og Danmark. Og den viser, at vores internationale ansvar ikke kun er en gave, vi giver til fattige lande uden at få noget igen, men i lige så høj grad en indsats, vi gør i fællesskab og får gavn af i fællesskab. Statsministeren burde også have fokuseret på, hvordan vi har brug for et stærkt internationalt samfund til at håndtere katastrofer af den karakter. Og hvordan FN endnu både er svagt og ukoordineret, fordi medlemslandene ikke tør give FN de ressourcer, reformer og mandater der skal til. Men de pointer kom statsministeren ikke med, fordi han har stået i spidsen for en regering, der har skåret vores internationale engagement ned med 4,4 milliarder kroner i forhold til, hvad det ville have været, hvis den tidligere regering var fortsat. Og som har afskaffet MIFRESTA rammen, der skulle bruges til en indsats netop overfor internationale miljøproblemer og katastrofer. Regeringen startede med, som det første, at skære miljøbistanden til landene i Sydøstasien ned med 55 procent eller 260 millioner kroner. Nu giver den 300 millioner kroner. I Thailand - et af de hårdest ramte lande - skar regeringen miljøbistanden ned med næsten en tredjedel. Regeringen har amputeret vores globale ansvarlighed i en tid, hvor der er mere brug for den end nogensinde. Og de 300 millioner som regeringen nu vil give, er ikke ekstra penge fra Danmark. Det er penge, som andre fattige lande ikke får. Katastrofen er en uhyggelig påmindelse om, at vores internationale engagement og beredskab ikke er godt nok, men skal være langt stærkere. Det skulle statsministeren have sagt i nytårstalen.
20. december 2004. ETNIFICERING: På radikalt initiativ bliver der nu lavet et center der skal forske i særlige sygdomsproblemstillinger hos flygtninge/indvandrere. Det kan måske være godt nok. Men generelt er jeg imod enhver etnificering af institutioner og politikker. Det kan blive endnu et argument for Dansk Folkeparti - "se de har også deres egne farlige sygdomme". Ville meget hellere sprede forskningen ud på mange sygehuse og - hvis der er brug for det - lave forskningspuljer målrettet mod bestemte sygdomme. Det er langt bedre end at lave centre rettet mod bestemte befolkningsgrupper.
17. december 2004 LIBERALISME: Som medlem af et liberalt parti går jeg ind for to ting. For det første skal politkerne lade være med at blande sig virksomhedernes daglige drift og dispositioner. For det andet skal der helst være mange virksomheder for at sikre en ordentlig konkurrence. I sagen om Elsam/Dong går stort set hele folketinget ind for det modsatte. De blander sig heftigt i fusionen - de vil endda bestemme hvor det kommende hovedsæde skal ligge - og vi ender med meget få virksomheder og ringe konkurrence.
14. december 2004 TYRKIET: I forbindelse med beslutningen om Tyrkiets mulige optagelse i EU refererede flere aviser en undersøgelse der antageligt viste, at over 40 procent af tyrkerne overvejer at tage til EU-landene for at arbejde, hvis landet bliver medlem. Godt timet skræmmekampagne. Man kunne sikkert få samme svarprocent i Danmark, hvis man spurgte på samme måde. I hvert fald blandt unge. Derudover skulle pressen tage ud og tale med tyrkerne i Danmark. Mange af dem er nemlig allerede begyndt at tage hjem til Tyrkiet - eller drømmer om at tage hjem! Det gør de fordi, det går rigtigt godt i Tyrkiet og fordi landet er på vej mod EU medlemskab. Tyrkiet er et herligt land, som jeg vil være pavestolt af at få med i EU. Måske vil jeg endda flytte derned.. |