Det var min første tur til et u-land. Midt i et bjerglandskab i Colombia. Overalt var der frodige grønne kaffetræer. En lokal landbrugskonsulent tog mig med helt op på toppen af en bjergryg, hvor vi besøgte en kaffebonde og hans familie. De var fattige, men utroligt venlige og gæstfrie. Da vi skulle af sted, kom de ærbødigt hen og forærede mig en stor pose med friske, røde tomater. Det er en af de bedste gaver, jeg har fået. Jeg levede af tomater med brød i flere dage, og spiste dem alle sammen.

 

Den oplevelse var den første blandt mange gode oplevelser, jeg har haft blandt fattige mennesker i meget fattige lande. Oplevelser af glæde, stolthed, venlighed og håb, selv under de meste elendige forhold. Ikke for at romantisere. For der har bestemt også været deprimerende oplevelser af frustration, fattigdom og ydmygelser. Men for at fortælle om hvor mit politiske projekt stammer fra. Det stammer - blandt andet - fra en pose tomater.

 

Allerede før turen til Colombia, var jeg dog, mens jeg læste på Landbohøjskolen, blevet opslugt af frivilligt arbejde i en række danske u-landsforeninger. Vi importerede kaffe, skrev om den ulige verdenshandel – og startede senere Max Havelaar bevægelsen.

 

I den periode blev jeg frustreret over de mange økonomer, der opstillede modeller og påstod at frihandel var løsningen på alle verdens problemer. Derfor tog jeg en Ph.D. grad i International Økonomi, og endte med selv at arbejde med globale økonomiske modeller i Verdensbanken i Washington – derefter på Københavns Universitet og på KVL som lektor i International Økonomi.

 

Jeg endte også som stærk tilhænger af frihandel – ikke på grund af de økonomiske effekter, men på grund af de politiske. Frihandel tvinger verdens lande til at samarbejde om at løse verdens problemer. Det er visionen om ”det globale EU”, hvor et udvidet økonomisk samarbejde langsomt men sikkert fører til et udvidet politisk samarbejde. Dét vi har gjort for Europa, skal vi nu gøre for verden.

 

Det projekt har jeg siden kæmpet for – gennem artikler og bøger, på talrige møder og konferencer i Verdenshandelsorganisationen og i verden, og som formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Her var jeg med i debatten om alt fra etniske minoriteter i Danmark, gældsslaver i Nepal, demokrati i Nicaragua og globalisering i hele verden.

Det var også det globale projekt, der optog mig, da jeg i en periode arbejdede som journalist på Danmarks Radio, Orientering. Det er de samme emner jeg i et par år brugte energi på i mit eget rådgivningsfirma. Og det er det jeg arbejder med i dag som International Chef i Folkekirkens Nødhjælp.

 

Dét er et stykke vej fra min opvækst på en gård, og fra min tid som landbrugselev på Svinninge gods. Der fik jeg lært at stå op kl. halv fire om morgenen og malke 90 malkekøer. Den slags glemmer man ikke – og i fritiden har jeg nu, sammen med min kone og tre børn, et lille landbrug med 60 tdr. land, lidt heste - og seks forskellige EU-støtteordninger! Det har dog ikke mindsket min modstand mod den elendige og uretfærdige europæiske landbrugspolitik. Snarere tværtimod!

 

Jeg har været medlem af det Radikale Venstre i cirka 20 år – halvdelen af mit liv. Fulgte ellers i mine forældres politiske fodspor i Venstres Ungdom, men læste så ”Oprør fra Midten” i gymnasiet. Dagen efter blev jeg Radikal – tiltrukket af frisindet, fællesskabet og forståelsen - både for det enkelte menneske og for hele verden. Det har jeg aldrig fortrudt. Der findes ikke et bedre udgangspunkt for kampen mod uligheder og uretfærdigheder end det Globale og Radikale Venstre. Derfor er jeg folketingskandidat.